Parkering

Køretøjer på en samlet vægt på over 3500 kg, samt ikke-indregistrerede køretøjer, campingvogne, både, trailere og lignende, skal parkeres udenfor ejerforeningens parkeringsarealer.

Biler skal parkere i de dertil indrettede parkeringsbåse.

El-biler kan oplade på de dedikerede pladser. Både på Pærelund-siden og på Poppellund-siden er der 4 ladepladser hvor man kun må parkere så længe man oplader. Derefter skal bilen flyttes. Bliver dette ikke efterlevet kan det give et bødeforelæg som  er uigenkaldeligt. Pladserne er tydeligt afmærket med forklarende skilte.
 Derudover findes der på hver side 4 ladepladser der er åbne. Dvs. at alle typer biler kan parkere der hvis pladsen er ledig. Derfor er der ikke nogen afmærkning, altså ingen restriktioner. 
Det er hændt at nogen alligevel har fået et bødeforlæg på de åbne pladser, så hvis det skulle ske bedes man ta' et foto af både bødeforlægget samt et foto af bilen hvor den holder parkeret, og sende det til bestyrelsen.

Motorcykler parkeres ved de dertil indrettede bøjler ved nordfacaden af Pærelunden 9. Dette gælder for alle motorcyklister i bebyggelsen samt motorcyklende gæster.

Fra d. 1 april 2025 overgår alle ejerforeningerne her i Grundejerforeningen over til digital parkering. Alle beboernes biler er registreret i Apcoa parkeringssystem og alle beboere skal herefter selv logge in i Apcoa og registrere når der sker en ændring med bilen. Det kan være et nyt reg.nr. eller en bil mere. Der kan max. tillades to biler pr. bolig. 

Hvis man vil ændre den mailadresse der styrer den profil en beboer har i Apcoa, bedes man kontakte bestyrelsen.

Derudover findes der gæsteparkeringssedler og et link hertil findes i dokumentarkivet. Ifølge Grundejerforeningens parkeringsbestemmelser må der Max. gives tilladelse til to gæstebiler pr. bolig ad gangen. Disse tilladelser kan gives i max. to døgn pr. bil.

Iøvrigt henvises til Grundejerforeningens parkeringsbestemmelser som er tilgængelige i vores dokumentarkiv på hjemmesiden i Probo.