Som udgangspunkt kan man downloade Roskilde kommunes affalds-app, både til Android og til Apple. Her står udførligt hvordan man sorterer affaldet. Den hedder

                                  Perfect Waste

Man skal vælge Roskilde kommune og derefter blir man bedt om at taste sin adresse: Pærelunden eller Poppellunden, så burde der komme en linie frem man kan vælge. Meget nyttig app.


Dit  affald skal sorteres alt efter, hvilken type det er. Der er en hel del typer affald at sortere. Noget affald kan du sortere i skraldespande eller containere her i Ejerforeningen, og andet skal på genbrugspladsen.

Grønne affaldsposer kan afhentes i Pærelunden 1 i kælderen ved trappen.  De skal bruges til at sortere biologisk affald, som skal afleveres i containeren, der er placeret på parkeringspladsen. Bioaffald er al organisk affald. Røde poser til tekstilaffald afhentes samme sted som bioposerne.

Bioaffald (Madaffald)

Madaffald, både tilberedt og utilberedt

Frugt og grøntsager

Kød, knogler og ben (også fra fjerkræ, fisk og skaldyr)

Æg og æggeskaller

Afskårne blomster

Brugt køkkenrulle, kaffe og kaffefiltre, teposer og teblade

Det er vigtigt, at der kun bruges de nedbrydelige poser, der bliver udleveret, så der ikke kommer f.eks. plastikposer til bioaffald.

Glas

Glas er f.eks. drikkeglas (ikke krystal), glasflasker, konservesglas og store glasskår. Sæt aldrig nogensinde noget glas ved siden af de to containere til glas. Glas behøver ikke være helt rent, når du sorterer og afleverer det. Beholderne er ikke til keramik, krystal, porcelæn eller spejle, der skal bringes til genbrugspladsen. 

Metal

Dette inkluderer metal som f.eks. er aluminiumsbakker, kapsler, dåser, stanniol m.m. Har du spraydåser eller gasflasker skal de altid afleveres på genbrugspladsen.

Papir, karton og pap

Dette inkluderer f.eks. æggebakker, toiletruller m.m. Aviser, bøger, reklamer, kuverter og lign.

Restaffald

Brugte bleer, vådservietter og hygiejneprodukter

Aske og støvsugerposer, der er pakket i en pose med en knude

Beskidt eller vådt pap og papir (f.eks. brugte pizzabakker)

Vatpinde og vådservietter.

Engangsservice (ikke af plast)

Brugte mundbind

Brugt kattegrus og dyrestrøelse (pakket i poser)

Brugte hundeposer, der er pakket forsvarligt

Stumper af stearinlys

Emballage med madrester

Plastik, mad- og drikkekartoner

Plastiklåg, bakker, bøtter, dunke, flasker, folie og poser.  Du skal blot fjerne madrester og gøre plastik let rent før du afleverer i containeren. 

Tekstil 

Tekstilaffald er tekstiler , der ikke længere kan bruges af andre, f.eks. en gammel skjorte, der har fået et hul eller et viskestykke, der er plettet og ødelagt. Med andre ord, tekstiler der IKKE vil kunne afleveres til genbrug.

HUSK at al levering til tekstilcontaineren SKAL i røde poser, som kan afhentes i kældernedgangen i Pærelunden 1, samme sted som de grønne bioposer. 

Desværre er der nogen der fejlagtigt tror at de kan ta’ en hel rulle røde poser med sig. Men det er en misforståelse. Tag kun en enkelt eller evt. et par stykker.

Farligt affald

Der er i april 2024 omdelt en pjece til alle husstande i ejerforeningen, med udførlig forklaring på hvad der kan lægges/sættes i de nye Miljøskabe som nok alle ved nu, står i et dertil indrettet område med trådhegn omkring.

Hvis du er i tvivl så læs den pjece og hav den tilgængelig altid.


Nærmeste genbrugsstation er:

Roskilde Genbrugsplads - ARGO

Vestre Hedevej 32, 4000 Roskilde


Der henvises desuden til Roskilde Kommunes hjemmeside om affald og genbrug på https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/affald-og-genbrug/alt-om-affald/